Danmark

Fülszöveg

Danmark — et lille land midt i Verden
Man husker det endnu. Det store vagkort pä de to brune strenger, der blev hegtet op pä en krog hojt oppe pä vaggen. En samling purke endnu med sommeren aftegnet i ansigtet og det forblaste här. Sidde stille og here efter. Et kort - en forunderlig ting, et billede, der ikke lig-nede noget - et grant land som skulle vare Dan mark, hvor byerne var rode og sorte klatter, og landeveje og jernbaneskinner var trukket med sorte streger. Hvor det blä var vand, og hvor gult og brunt betod mose og hede. Et stykke anatomi, der skulle lares. Fyens byer pä remse, Gudenäens lob, store soer og skove. Halveer og 0er. Nor og fjorde, vige og bugter. Nord, syd, ost og vest. Nye ord, der skulle passe til körtet. Langsomt blev det gronne billede til et land - endnu langsommere blev landet til virkelighed.
Sommerferiens rejser - ferst med far og mor siden travede man og körte pä cykel, natter under en teltdug, sommerhuse, pensionater - tog og bus - rejser, der... Tovább

Fülszöveg

Danmark — et lille land midt i Verden
Man husker det endnu. Det store vagkort pä de to brune strenger, der blev hegtet op pä en krog hojt oppe pä vaggen. En samling purke endnu med sommeren aftegnet i ansigtet og det forblaste här. Sidde stille og here efter. Et kort - en forunderlig ting, et billede, der ikke lig-nede noget - et grant land som skulle vare Dan mark, hvor byerne var rode og sorte klatter, og landeveje og jernbaneskinner var trukket med sorte streger. Hvor det blä var vand, og hvor gult og brunt betod mose og hede. Et stykke anatomi, der skulle lares. Fyens byer pä remse, Gudenäens lob, store soer og skove. Halveer og 0er. Nor og fjorde, vige og bugter. Nord, syd, ost og vest. Nye ord, der skulle passe til körtet. Langsomt blev det gronne billede til et land - endnu langsommere blev landet til virkelighed.
Sommerferiens rejser - ferst med far og mor siden travede man og körte pä cykel, natter under en teltdug, sommerhuse, pensionater - tog og bus - rejser, der efterhanden fik storre og storre radius og delte landet ind i set og uset. Kortets rode og sorte byer blev befolket - den gronne flade delte sig i bakker og dale, Fyens byer var ikke längere en remse. Man voksede sig ind i landet og voksede sammen med det. Sädan gik det, sädan kom vi til at opleve Danmark.
Men med ärene blev jernbaneskinner og landevejens cement- og asfaltbänd mäske igen til streger, der lod sig omsatte i kilometer, der ved hjalp af koreplaner og kilometertaller kunne udreg-nes i timer og minutter.
- Hvornär er vi ved fargen ? Er der langt til Padborg ? Det var jo nu blevet til noget gammelkendt, landskabet, man karte igennem, noget der hurtigst muligt skulle overstäs. Man körte efter et mal - parolen var en anden, og man indsnavrede igen sine cirkler. I hvert fald de hjemlige - fangarmene strakte sig udover granserne mod alle verdenshjorner og en og anden kom til at kende Peterskirken bedre end Roskilde Domkirke og Alperne bedre end Dollerup Bakker - om man tor vove sammenligningen!
Som vi selv sogte ud, sogte andre hertil. Og vi er glade for turister i Danmark. Ikke blot fordi de lader sig omregne i kroner og ore i udenlandsk valuta, men ogsä oprigtigt. Vi er nok et kontaktsogende folk, der kan lide at gore os forstaelige med andre, og stadig er vi glade for det land, vi lserte om i skolen og siden sä. Og vi er glade, när andre synes om det, vi selv holder af. Med en smule stolthed og glade - om vi nagter det eller ej - viser vi landet frem. Her er dét, gasten er kommet den mäske lange vej for at se. Og nar vi sä udpeger sevasrdighederne, og landskabet ligger äbent foran os, sa er det, det pludselig kan ske, at det hele igen er nyt - det er, som har vi fäet nye ojne og tingene nye kvaliteter.
Det gär med det som med den daglige vej til arbejdspladsen. Man synes, man kender den sä godt, man haster den jo frem og tilbage de fleste af ugens dage. Og sä en dag - hvor tiden mäske ikke er sä knap - oplever man pä ny og ser, hvad man ikke sä i gär og i forgärs.
Vi er i denne motoriseringens tidsalder sä tilbojelige til at jage med at se. Blikket far nappe lov at hefte sig mere end et ojeblik, for det igen soger nyt. Det er som en hastig bil- eller togrejse. Landskabet farer forbi derude pä den anden side af rudens indrammede firkant, og forst der, hvor vi gor holdt, tnenger det, vi ser, ind til nethinden. Det at se, opdager man, er ikke noget passivt og uundgäeligt. Vissza